Hvad betyder digtet Sonatina af Rubén Darío:

"Sonatina" er et digt skrevet af Rubén Darío, den største repræsentant for den spansk-amerikanske modernistiske poesi, om en prinsesses længsel efter kærlighed og frihed, som en prinsesse, der er spærret inde på sit palads, har.

Som sådan er "Sonatina" et meget smukt digt, der udmærker sig ved sin formelle stringens, sprogets præcision og ædelhed og den behagelige musikalitet, som alle er kendetegnende for modernismens litterære strømning.

Det står i bogen Prosas profanas y otros poemas (Profan prosa og andre digte) (1896), en af Rubén Daríos mest berømte digtsamlinger.

Digt "Sonatina" (Sonatina)

Analyse af digtet

"Sonatina" er et digt, der fortæller om længslerne hos en prinsesse, der er låst inde i et palads, fængslet i sit gyldne bur, og som drømmer om andre verdener, andre breddegrader, og som ønsker sig en prins til at komme og redde hende fra den virkelighed, hun forkaster.

I den forstand er det et digt, der behandler et af de modernistiske forfatteres yndlingstemaer: undvigelse, flugt fra verden, der fremstilles som banal, trist og undertrykkende for drømme, for længsel efter frihed.

Derfor er det et digt, der opfordrer til at drømme, hvor fantasien fungerer som et redskab til at flygte fra en virkelighed, der undertrykker sjælen.

I dette ønske om undvigelse fremkalder digtet også eksotiske miljøer og elementer, som er typiske for middelalderlige eventyr eller fjerne steder, men uden at det nogensinde er afgrænset til en præcis historisk tid.

Rubén Darío forklarede, at han havde skrevet digtet med henblik på at skildre en ung kvindes ventetid på kærlighed, og at digtet på den måde var en allegori over unge kvinders længsel efter kærlighed.

Titlen "Sonatina" er en hentydning til en musikalsk form, der ligner sonaten, men som er kortere og lettere at udføre, da musikalitet er et meget vigtigt aspekt i Rubén Daríos poesi og i den modernistiske æstetik.

Verstype, rim og metermål

Digtet består af fjorten stavelseslinjer, også kaldet alexandriner, og har otte strofer på hver seks linjer, også kaldet sekstiner. Det benytter konsonantrim i et AABCCB-mønster.

Litterære figurer

Epitheter

Det er et adjektiv, der placeres foran navneordet, og som fremhæver en bestemt egenskab ved navneordet og giver det større udtryksfuldhed, f.eks:

• "Vage illusioner".
• "Dyre diamanter
• "Stakkels prinsesse.
• "Glad herre".

Anafora

Den består i at gentage et element i begyndelsen af flere linjer i træk for at give digtet en bestemt karakteristisk rytme, f.eks.: "Han vil ikke længere have paladset, ni sølvspidsen,/ n i den fortryllede falk, ni den skarlagenrøde nar,/ ni de enstemmige svaner på den azurblå sø".

Allitteration

Det er et udtryksmiddel, der består i at gentage de samme lyde, især konsonanter, i den samme sætning. For eksempel: "la prin ophøre til gå til af Østens himmel".

Metafor

Det er det subtile forhold, der etableres mellem to idéer, begreber eller billeder, f.eks:

• "Jordbærmund, rosenmund".
• "For at oplyse dine læber med hans kærlighedskys".
• "Hun er fængslet i sit guld, hun er fængslet i sin tulles, / i det kongelige palads' marmorbur".

Synæstesi

Den består i at blande forskellige typer af fornemmelser eller opfattelser (visuelle, auditive, taktile, olfaktoriske eller gustatoriske) i et enkelt billede, f.eks:

• "Lysets sødme".
• "Havets torden".

Prosopopoeia

Tilskrivning af egenskaber, der er egne for mennesker, til irrationelle væsener eller objekter, f.eks:

• "En blomst besvimer".
• "Klaviaturet er stumt fra sin klangfulde tangent".

Retorisk spørgsmål

Den poetiske stemme stiller spørgsmål til sig selv, selv om dens spørgsmål ikke nødvendigvis bliver besvaret, f.eks:

• "Hvad skal prinsessen have?"
• "Tænker du på prinsen af Golconda eller af Kina, / eller på den, der har stoppet sin argentinske vogn / for at se lysets sødme i dine øjne?

Hyperbaton

Talemåde, hvor den sædvanlige rækkefølge af sætningselementerne ændres. F.eks:

• "At se lysets sødme i hans øjne".
• "På hesteryg, med vinger, er han på vej herhen,/ I sit bælte sværdet og i sin hånd høgen,/ Den lykkelige ridder, som tilbeder dig uden at se dig,/ Og som kommer fra det fjerne, som sejrer over døden,/ For at lyse dine læber med et kærlighedskys".

Om forfatteren

Félix Rubén García Sarmiento, bedre kendt under sit litterære pseudonym Rubén Darío, blev født i Nicaragua i 1867. Han var digter, journalist og diplomat og betragtes som den største repræsentant for den spansk-amerikanske litterære modernisme og en af de vigtigste digtere i den spanske litteratur i det forrige århundrede. Blandt hans vigtigste værker kan nævnes digtsamlingerne Azul (1888), Prosas profanas y otros poemas (1896) ogCantos de vida y esperanza (1905), døde i Nicaragua i 1916.